Hvornår folk her på stedet blev kristne ved ingen. På Jellingestenen står der, at Harald Blåtand, der var konge fra 940-985, gjorde dannerne kristne. I Sebbersund var der dog allerede en kristen trækirke omkring år 850.
Volsteds lille romanske kirke er bygget engang i 1100-tallet, men før den tid har der sikkert ligget en kirke bygget i træ. Det kunne være interessant, om man kunne finde ud af, hvem der byggede kirken. Det kan man naturligvis ikke, men man kan måske komme på sporet deraf. En professor i kirkehistorie, Hall Kock, regnede med, at landsbyens folk gik sammen for at bygge byens kirke. Han talte om en spirende andelsbevægelse. Imidlertid har nyere undersøgelser vist, at han ikke havde ret. Nu regner man med, at det var byens rigeste mand eller måske byens rigeste kvinde, der betalte kirken. Det begrundes med, at der flere steder på Sjælland og enkelte steder i Jylland ved udgravninger er fundet rester af et fælles hegn omkring landsbyens største gård og kirken. Der er ikke fundet rester af noget hegn her, men at kirken i Volsted ligger tæt ved byens største gård, der nu hedder ”Volstedgård”, er måske et tegn på, at det i sin tid var denne gårds ejer eller ejere, der betalte kirken. På kirkens stenhuggerarbejder findes navnene på 5 personer. GOTI og BIARCO er stenhuggere og bygmestre. HELENA og TOVA er to kvinder og OSGVN er en mand, og de tre har måske betalt kirken, og måske har de, dengang kirken blev bygget, boet i et 1100-tals hus, der lå der hvor ”Volstedgård” ligger i dag.
Volsted Kirke
Det var en god forretning at bygge og eje en kirke, for alle kirkelige handlinger skulle betales. Ligeledes var der en fordel mere ved at bygge en kirke, for de, der var med til at betale, fik rabat i skærsilden. Det samme gjaldt også for arbejderne, der opførte den. De fik også rabat, dog ikke så meget, som dem der betalte.
Senere blev egnens beboere ejere af kirken og i 1913 blev den selvejende. Som i alle andre byer er kirken det ældste hus i byen. Gårdene og de andre huse er med jævne mellemrum revet ned og bagefter fornyet på det samme sted.
I kirkens våbenhus ligger et lille hæfte med en udførlig beskrivelse af kirken og dens historie.
Kirkehuset
Kirkeværgerne, hvilket svarer til vor tids menighedsråd, havde ansvaret for, at sognets beboere byggede et fattighus for de fattigste i sognet, som ikke kunne bo andre steder. Danske Lov fra 1683 bestemmer, at præsten hver søndag i kirken skulle opfordre til at give en almisse til de fattige. Det var den tids socialforsorg. Ved folketælling i 1801 var 9 ud af sognets 156 beboere under fattigvæsnet.
Mange steder blev fattighuset bygget i nærheden af kirken. På kortet fra 1786 ses et hus lige vest for kirken, der hvor der nu er parkeringsplads.
En synds- og nådesportal
De stenhuggerarbejder, der ses i karmen omkring døren til våbenhuset, er særdeles interessante. De danner, hvad der kaldes en synds- og nådes portal, som illustrerer: Et syndigt menneske kan ved kirkens hjælp opnå nåde og frelse. Portalen var oprindelige muret ind omkring kirkens syddør, der blev muret til, dengang våbenhuset blev bygget i 1783, og da blev den flyttet til våbenhusets indgang
Synden er afbilledet på venstre side dels ved syndefaldet (1. mosebog, kapitel 3, vers 1-7) dels ved et vildsvin. Adam og Eva står ved kundskabens træ. Den træske slange er i træet, og den skulle ifølge Bibelen, sno sig omkring stammen, men det gør den ikke, for billedhuggeren har ikke haft evner til at få den til det. Slangen frister Eva, der har plukket et par æbler og givet et til Adam. De har begge spist af frugterne, hvilket ses af, at de skjuler deres køn. Bibelen fortæller, at de brugte figenblade til det. Men billedhuggeren har øjensynlig ikke vidst, hvordan sådan nogen ser ud. En af de forskere, der har skrevet om kirken oplyser, at de to skjuler deres køn med noget, der ligner to bordtennisbat.
Vildsvinet med børster på ryggen repræsenterer ligeledes synden. Svinet er symbol på utugt, urenhed, kætteri og endog selve djævelen.
Nåden er afbilledet på højre side med korslammet øverst og en biskop nederst. Korslammet har fra gammel tid været brugt af kunstnere, som et symbol på Kristus, og når korset ses sammen med lammet, betyder det, at Kristus ved sin død på korset frelser mennesket.
Biskoppen står med sin stav, og han rækker sin højre hånd i vejret til velsignelse.
Over døren er der et rovdyr, måske en løve, men den passer ikke ind i en synds- og nådesportal. Flere forskere har arbejdet med fortolkningen af portalens sten. Nogle af dem mener, at man kan finde den rette sammenhæng, hvis man tænker sig løven erstattet med den sten, der engang ved et uheld er delt i tre stykker, og som nu er muret ind i våbenhusets østvæg. Uheldet kan være sket engang kirken er blevet restaureret for lang tid siden, eller det kan være sket, da portalen skulle flyttes fra syddøren til våbenhuset i 1783.
De to hellige mænd med glorie om hovedet på den tredelte sten, kan ses som repræsentanter for kirken. Hvis de blev anbragt over døren, ville de være et naturligt bindeled mellem venstre og højre side. Det vil vise, at et syndigt liv ved kirkens hjælp kan ændres til et liv med nåde og frelse.
Indgangspartiet som det ser ud i dag
Indgangspartiet som det muligvis har set ud.