Men så kommer nybyggerne. Unge mennesker fra byen flyttede ud på heden. De brækkede heden op og tog nyt land ind.
Bebyggelsen i sognet udenfor Volsted by var i
| Gårde | Huse | |
| 1786 | 0 | 0 |
| 1800 | 3 | 0 |
| 1880 | 4 | 4 |
| 1923 | 9 | 16 |
| 1963 | 11 | 24 |
Her skal nævnes et eksempel:
Et ungt nygift par, Lars Chr. og Trine Olesen havde tjent på en gård i Volsted, og de lånte i 1882 nogle penge, så de kunne købe et hedelod sydøst for byen og et par stude og således, at de kunne bygge et hus.
Den første sommer, mens huset blev bygget, boede de i spændhus. Sådan kaldte museumsinspektør Peter Riismøller deres første bolig, som han engang fotograferede. Billedet findes i hans bog ”Sultegrænsen” (Billede af sultegrænsen her). Han skriver, at det er et hus med jordvægge og lyngtag i Volsted Kær. Sådanne spændhuse byggede hedeopdyrkerne som første bolig på nyt land. Når de siden havde fået et hus op at stå, kunne det blive opdelt i vognskjul, tørvehus og hønsehus.
Der skulle spares på pengene. Til sokkel blev der gravet en rende, og deri blev der lagt sten samlet på marken. Det kaldes syldsten.. Hulmur var der ikke råd til, så de udvendige mure blev lavet som en-stens-mur. De indvendige mure var lavet af ubrændte lersten. Senere blev nogle af disse overflødige ved en ombygning, og så blev de brugt til reparation af en svinesti, men svinene åd dem. Gulvene var lerstampede, og så kunne det ske, at en stol væltede, fordi et ben gik igennem lergulvet. Det var om foråret, når jorden var fugtig. Der blev gravet en brønd, som blev 32 m dyb. Det var nødvendigt, at den skulle være så dyb, fordi under muldjorden er der det rene kridt, som vandet løber ned igennem.
Mange år senere var der for lidt vand i brønden, og så blev Slagter-Kristian tilkaldt. Han boede i et lille hus i Volsted Plantage, og han kunne lave mange ting udover at slagte grise. Han fik et reb om livet og blev firet ned i brønden og fik lavet den lidt dybere.
Sengene var lavet af nogle fjæl og noget halm. Da Trine fik lavet en have, gemte hun sine georginknolde i halmen, og når hun redte sin seng og løftede underdynen, og det var blevet forår, så kom spirerne op af halmen, hvorpå Trine sagde: Nu skal jeg have mine knolde i jorden. Lars og Trine fik børn, og da drengene blev store nok til det, måtte de om aftenen kravle op på loftet for at sove i høet.
Mellem Volsted Skolevej 45 og 49 var der engang en vej ned til en bro over Lindeborg Å. Og ved denne vej lå et par små huse, som nu er væk. Et af dem, som var endnu fattigere end det, der er beskrevet, brændte for omkring 70 år siden. Ingo Uhrenholt har fortalt, at han var til ildebrand der, da han var dreng. Det varede kun kort tid, før huset var brændt ned, for taget var naturligvis af strå, og så var de indvendige vægge muret af tørv, og de indvendig døre bestod af en ramme af lægter med flettede halmsimer.