Præsentation af vor nye præst Tine

21-11-2010

Jeg hedder Tine Zinck Damgaard, og jeg er den nye præst i Ferslev, Dall og Volsted.

Jeg er nyuddannet teolog fra Aarhus Universitet '09 og gennemførte derefter den praktiske præsteuddannelse på Pastoralseminaret i Århus.

Jeg er gif med Jesper, der er uddannet Finansøkonom og arbejder i finansafdelingen hos Dansk Supermarked i Højbjerg. Sammen vi har vi vores datter Anna, som blev født i maj i år. Hun begynder i dagpleje i Svenstrup i december, og vi tror nok, at hun glæder sig til det.

Jeg er opvokset i Aalborg, så at flytte til Ferslev er næsten som at komme hjem igen. Min familie og jeg glæder os til at flytte ind i løbet af november. Jeg har siden teenageårene været engageret i det frivillige, kirkelige børne- og ungdomsarbejde primært indenfor KFUM og KFUK i Aalborg, Aabenraa og Århus og Gadepræstprojektet i Århus.

Jeg glæder mig meget til at tiltræde i embedet 1. dec., og jeg håber i samarbejde med menighedsrådene og sognenes øvrige beboere at kunne være en levende kirke. Jeg håber at se mange af jer til indsættelsesgudstjeneste den 5. dec.

Ultimate Web