Omtale fra Midthimmerlands Folkeblad efter planlægningsmødet i Borgerforeningen.
Volsted Forteby sprudler af liv
Stor tilslutning, kreativitet og initiativrigdom på planlægningsmødet "Sæt dit præg på Volsted Forteby", betyder at Volsted i den kommende sæson kan tilbyde spændende aktiviteter for hele familien. Nørklesøndage, traditionelle voksenfester, ølsmagning, plantebyttedag, MGP-fest, loppemarked, foredrag, fællesspisning m.m. er bl.a. noget af det, som allerede er på plads, og mere kommer løbende til i aktivitetskalenderen på nettet. I borgerforeningens bestyrelse så vi med stor forventning frem til mødet, men vi har også været en smule nervøse, for ville borgerne i Volsted og omegn, tage imod opfordringen til at sætte sit præg på livet i Volsted. Heldigvis blev al nervøsitet fejet til side, og at dømme efter aftenens møde, så bliver der rig lejlighed til at mødes til spændende aktiviteter i Volsted – Danmarks bedst bevarede Fortelandsby